Udtalelser • Stendal - Trommeundervisning

Udtalelser

Casper Balslev

Far til Carlo, 11 år

Sebastian har givet min søn Carlo trommeundervisning. Det har han været utrolig glad for. De startede sammen helt fra bunden. Sebastian har lært ham alle de fundamentale og grundlæggende elementer til at komme i gang som trommeslager. Carlo har sidenhen kunne bruge denne viden og kunnen til musik i både skole, klub og i sin fritid. Sebastian har også introduceret ham til alternative musikgenrer, som har bidraget til en større viden og horisont indenfor musik.


Kan klart anbefale Sebastians undervisning, som et rigtig godt sted at starte.

Kaj Tolstrup

Trommeslager - Rock, Blues, Soul og Jazz

Efter jeg havde holdt pause siden 80’erne og 90’erne hvor jeg spillede en del Soul, Blues, Rock og Jazz fik jeg muligheden for at spille igen. Derfor henvendte jeg mig til Sebastian for at starte på den helt rigtige måde og få mere styr på det basale, bl.a. “Stick Control”. Sebastian er en dygtig underviser og springer ikke over hvor gærdet er lavest. Han er meget iagttagende og god til at rette og justere.


Jeg kan kun anbefale Sebastian på det varmeste.

Nataliya Jørgensen

Mor til Daniel, 11 år

While my son believes that his drum teacher is totally cool, I can with confidence say that Sebastian is able to set a lot of structure into the learning process. There is clear progress line, and a lot of work on technique and fine tuning of the already learned material. And I do not need to remind my son to practice his drums anymore, as his motivation grew significantly after he started lessons with Sebastian. Even though my son had some years of drumming behind him, Sebastian was able to pick up right where we stopped with another teacher and ensure steady development and growth of skills. I am sure that Sebastian is able to teach both beginners as well as improve the skills of the experienced players.

Siri Christiansen

Rock-trommeslager

For et år siden besluttede jeg mig for at starte med at spille trommer, i dag er jeg med i mit første band, og jeg er virkelig glad for den hjælp og vejledning, Sebastian har givet mig. Han har givet mig en forståelse for trommeteknik, som jeg bruger, hver gang jeg øver og så er han utroligt lydhør for det, man gerne vil og har et imponerende gehør. Jeg var nybegynder, men følte, at jeg hurtigt blev bedre med Sebastians undervisning.


En varm anbefaling herfra!

Flemming Karlsen

Rock-trommeslager

Jeg købte en pakke på 8 lektioner hos Sebastian, og jeg er meget tilfreds med det udbytte jeg har fået af at gå hos ham. Sebastian er en god underviser, der forstår at kombinere det praktiske og det teoretiske super godt. Han gav mig rigtig gode råd, men trådte også til side, så jeg kunne finde mit eget læringstempo. Jeg var især overrasket over, hvor simpelt det egentlig kan være at starte med at spille på trommer!


Jeg kan klart anbefale Sebastian som underviser!

Daniel Winther Jørgensen

Trommeslager hos Between Oceans

Sebastian er en mega dygtig trommeslager som virkelig har styr på sin teknik, hvilket gør at han kan undervise indenfor de fleste genrer på et højt niveau.


Jeg har selv fået rigtig meget ud af den undervisning jeg har modtaget, og vil anbefale ham til enhver der ønsker at tage sit trommespil til et højere niveau!

Andreas Godsk Jørgensen

Metal-trommeslager

Sebastian har hjulpet mig med at få fokus på teknik, specielt omkring sticking, rudimenter (singles, paradiddles etc.) og hæl/tå- teknik på stortrommen. Sebastian er meget musikalsk og man kan selv vælge, hvilke problemstillinger, man vil have fokus på.


Med nogle få indspark har Sebastian hjulpet mig rigtig langt og jeg kan varmt anbefale Sebastian som underviser!

SMS fra Tina

Mor til Gustav, 9 år

Hej Sebastian.


Jeg har lige siddet og øvet med Gustav, og jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig at jeg er virkelig imponeret over alt det han har lært. Det er så sejt at han pludselig både kan forstå, læse og skrive noder.


Kort og godt: super godt arbejde Sebastian. Jeg håber du også hygger dig til undervisningen - det gør Gustav tydeligvis og han glæder sig til hver gang!

Martin Seidelin

Tromme-, og Rytmikunderviser på

De Intensive Musikkurser, Rytmisk Center

Jeg har haft fornøjelsen af at have Sebastian som elev på IM (De Intensive) i 4 måneder (Efteråret 2016). Vi har været vidt omkring i de to fag Sebastian har studeret hos mig. Når jeg siger studeret mener jeg studeret. Sebastian har en imponerende evne til at studere. Han har stor tålmodighed kombineret med en fantastisk øve disciplin, som gør at han kan knække koden på de vanskeligste motoriske øvelser og rytmer.


Sebastians trommespil er lagt stort op formet af et stort teknisk overskud, som man er nødt til at have for at spille det metal han spiller med Inacave. Det der gjorde at Sebastian overraskede mig som musikpædagog var, at jeg med Sebastian også kunne tale om musikkultur/swing fra Cuba, Brasillien og New Orleans. Det er ikke så tit man møder en musiker fra “metal-verdenen” der har forståelse for “Roots”.


Sebastian er meget musikalsk og jeg er overbevist om at vi kommer til at nyde hans kvaliteter på de store scener frem over. Hvis du har mulighed for at få timer af ham, hvis du skal bruge en trommeslager i dit band, hvis Sebastian har søgt ind på din skole, så sig JA!


De bedste anbefalinger herfra!

Johannes Bo Larsen

Hørelære-, og Teori-underviser på

De Intensive Musikkurser, Rytmisk Center

Jeg har i efteråret 2016 haft den fornøjelse at have Sebastian Stendal som elev i hørelære/teori på De Intensive Musikkurser, et 13 ugers forløb på Rytmisk Center i Kbh.


Sebastian gik på det øvede hold og var klart blandt de bedste, om ikke den stærkeste på holdet – og det var et godt hold! Det er altid dejligt at få skudt sine fordomme ned, og som trommeslager overraskede Sebastian ved at have fuldstændig styr på og rigtig fin fornemmelse for både de hørelæremæssige og teoretiske sider af faget. Han udviste forbilledlig forståelsesevne (forstod alt efter første gennemgang!) og en udpræget musikalitet; men først og fremmest har han rigtig gode ører. En uvurderlig kvalitet at besidde som musiker – og underviser!


Det er tydeligt for mig at Sebastian er meget intelligent, dedikeret og flittig. Han stod altid klar om morgenen og gik til timerne med stor koncentration og ildhu, altid sulten efter mere.


Jeg giver hermed Sebastian mine varmeste anbefalinger.

Jakob Roland

Underviser i "Refleksion og Sammenspil" på

De Intensive Musikkurser, Rytmisk Center

I efteråret 2016 havde jeg den fornøjelse at undervise Sebastian Stendal i Refleksion og Sammenspil på De Intensive Musikkurser, som er et 13 ugers forløb på Rytmisk Center i København.


Jeg hjalp Sebastian og hans holdkammerat, bassisten Johannes Raae, med at udvikle et projekt under overskriften ”Mellemøstlig Musik”. Narrativet var et funk-band på rejse rundt i Mellemøsten, hvor de lod sig inspirere af musikken i de lande de besøgte. Udover selv at skrive musikken, indspillede de også backing tracks til de enkelte numre, hvor Sebastian indspillede en stor del af guitar, trommer og synth. Musikken blev fremført live til afslutningskoncerten for De Intensive Musikkurser i LUNA, d. 16/12-2016, i en kombination af backtrack og Live performance.


Udover at være en dygtig trommeslager, er Sebastian også en habil komponist, med god forståelse for kunstnerisk udtryk. Sebastian og Johannes arbejdede flot med projektet, og det lykkedes dem at skrive 3 originale numre med udgangspunkt i hvert sit mellemøstlige land. Efter min personlige mening blev resultatet rigtig godt. Det er tydeligt Sebastian og Johannes’ kombinerede musikalitet, instrumentale evner, deres store arbejdsindsats og interesse, har gjort deres projekt til en succes, som de kan være stolte af!

Dorthe Frimann Nielsen

Forstander

Kastanievej Efterskole, 2011

Sebastian har været elev på Kastanievej Efterskole i skoleåret 2010/2011.


I de musiske/kreative fag har Sebastian især været aktiv indenfor musik. Sebastian har deltaget meget engageret og interesseret i undervisningen. Han har fra skolens start vist at han er meget musikalsk, og han har forbedret sig betydeligt igennem året. Sebastian har på holdet primært spillet trommer, og det mestrer han på en meget højt niveau. Han har en meget stærk time og puls fornemmelse, er teknisk meget velfungerende og har god lyd på trommerne.


Sebastian har især været aktiv i processen med at komponere og arrangere numre. Han har mange gode musikalske idéer og sans for helheden, og har været en af de bærende kræfter på sammenspilsholdet. Sebastian har i samarbejde med de andre elever på holdet lavet ikke mindre end 6 originale numre som alle er på et højt fagligt og kunstnerisk niveau.


Endvidere har Sebastian arbejdet flittigt med lyd-, og studieteknik, hvor han har fået en stærk faglig  forståelse for optageprocesser og redigering i programmet Pro Tools. Det har resulteret i flere gode indspilninger, hvor Sebastian har arbejdet selvstændigt og særdeles målrettet med at få musikken færdig, til et altid meget gennemarbejdet projekt.

Tryggvi Gudmundsson

Administrator og kulturmedarbejder

Børnekulturhus Ama'r

Det bekræftes hermed at Sebastian Stendal har været elev på Børnekulturhus Ama’rs sammenspilshold/Rockband i perioden fra efterår 2007 til forår 2010.


Vi har været utrolig glade for at have haft Sebastian på vores hold, hans fine musikalitet taget i betragtning, og en meget veludviklet rytmisk sans, som har leveret en solid bund til vores sammenspilshold, der ved flere lejligheder har optrådt både i Amager Bio og en udendørsscene ved Amager kulturpunkt.