I denne artikel vil du lære om de essentielle dele af et trommesæt, samt hvordan setups inden for Rock og Metal normalt ser ud!
Hvis man ønsker at lære om trommer, og at spille på dem, kan det være nyttigt at vide noget om, hvilke dele et trommesæt består af, og hvordan de forskellige dele fungerer.
Først og fremmest vil jeg fortælle lidt om det, vi bruger til at spille på trommerne - Trommestikkerne!
Trommestikker
Der findes både forskellige typer trommestikker, og også forskellige vægte, tykkelser og længder.
De mest normale trommestikker inden for Rock og Metal er normale trommestikker af træ. Den mest benyttede størrelse er 5A. For folk med mindre hænder, eller som ønsker mindre og lettere stikker, vil jeg anbefale 7A. Det kan f.eks. være relevant, hvis man spiller på et elsæt, eller for at mindske volumen fra et akustisk trommesæt. Eller hvis man blot finder en mindre og lettere stik mere behagelig at spille med.
Hvis man er en trommeslager, der kan lide at slå igennem, kan det være nyttigt at bruge noget tykkere end 5A, f.eks. 5B, 2A eller 2B. Jo lavere nummer, jo tungere og tykkere er trommestikkerne. Jeg benytter selv typisk 55A eller 5B. 55A er en mellemting mellem 5A og 5B. Den ekstra vægt (og til tider også længde) i f.eks. en 55A, giver et bedre sving i stikken efter min mening, og gør det lettere for mig at få kraft og punch i slagene, hvilket giver mig den bedste lyd fra trommesættet.
Trommesættet
De tre vigtigste dele af trommesættet, som tit benyttes mest hyppigt af nutidens trommeslagere, er Stortrommen (på engelsk, Kick Drum eller Bass Drum), Lilletrommen (på engelsk, Snare drum) og Hi-Hatten (på engelsk, Hi-Hat).
Strotrommen er den største tromme ved trommesættet, og er typisk den eneste tromme, som man ikke slår på med trommestikker. Den ligger på gulvet, foran ens højre fod, og bliver slået an ved hjælp af en pedal, som man træder på med foden, kaldet en Stortromme-pedal. Pedalen sidder fast på kanten af trommen, men kan tages af ved transport. Siden stortrommen er den største tromme, er den også den dybeste tromme (heraf det engelske navn "Bass drum"). Inden for Rock og Metal stemmes stortrommen normalt så dybt som muligt. Man vil også typisk forsøge at dæmpe stortrommen, ved f.eks. at putte tæpper ind i den, for at dens lyd bliver kort og uden nogen særlig tone.
Lilletrommen er placeret midt for kroppen, mellem benene. Lilletrommen er langt mindre end stortrommen, både i dybden og i diameteren, og er derfor også meget lysere i lyden end stortrommen.
Hvis lilletrommen ringer for meget (har mange overtoner), kan man forsøge at dæmpe den, enten ved at stemme på den, eller ved f.eks. at putte tape på det øverste skind, som på billedet. Der findes også materialer, som er lavet til at dæmpe trommer, f.eks. dæmperinge af plastik, eller "Moon Gel".
Under lilletrommen sidder der det, man kalder en "Seiding". Seidingen består af en masse små snoede metal-strenge, som kan spændes op mod skindet i bunden af lilletrommen. Når Seidingen er spændt op, er det den, der giver lilletrommen sin karakteristiske skarpe og "raslende" lyd, når man slår på den. Hvis seidingen ikke er spændt op, lyder lilletrommen meget som enhver anden tromme, bare typisk meget lys.
Hi-Hatten er placeret på et såkaldt "Hi-Hat-stativ", og er typisk placeret over venstre ben, lidt højere end venstre albue. Hi-Hatten består af 2 cirkulære metal-skiver, som sidder sammen, eller over hinanden, som på billedet. Metal-skiverne kaldes "bækkener".
De to bækkener kan skilles ad eller samles, alt efter hvilken lyd man vil have, når man slår på Hi-Hatten. Det øverste bækken kan nemlig sættes fast på pinden der går gennem stativet, vha. "Hi-Hat-Clutch'en" på toppen. Derefter kan Hi-hatten justeres vha. pedalen i bunden af Hi-Hat-stativet, som man styrer med venstre fod. Træder man ned, lukkes Hi-Hatten sammen, og giver en meget kort og skarp lyd. Jo mere pedalen løsnes, jo mere "våd" og larmende bliver Hi-Hatten. Pedalen kan også benyttes alene, til at lave bestemte lyde med Hi-Hatten - prøv dig frem!
På dette billede er der ligeledes monteret en "pose" midt på Hi-Hat-stativet. Denne er lavet til at opbevare trommestikker i.
Simpelt trommesæt
Her ses et billede af et lille trommesæt, som er sat op. Billedet er taget på Strøget i København.
Udover Stortromme, Lilletromme og Hi-Hat, ses også en Trommestol. Dette er blot stolen man sidder på, når man sidder ved sættet og spiller. Derudover er der opstillet 2 ekstra bækkener, nemlig et Crash-bækken (venstre) og et Ride-bækken (højre). De minder om Hi-Hatten, bortset fra. at de ikke består af 2 bækkener, men kun 1 hver. Derudover er de også større end Hi-Hat-bækkenerne, og larmer derfor generelt mere. Ride-bækkenet bruges tit til det samme som Hi-Hatten, mens Crash-bækkener tit bruges ved overgange fra f.eks. en rytme til en anden rytme. I Rock og metal har man typisk flere crash bækkener - mindst to.
Rock trommesæt
Herunder ses et billede af et typisk Rock-setup. Det består af de samme dele fra det lille setup, men er tilføjet flere trommer, og et ekstra sekundært Crash-bækken.
De 3 trommer, som er tilføjet fra før, kaldes for Tammer. Tammerne er egentlig meget ens med lilletrommen, men de har ikke nogen seiding, og derudover er de også længere i dybden. Det giver dem også en dybere lyd ift. lilletrommen. De 2 tammer, som hænger over stortrommen, kaldes sidetammer, eller hængetammer (fordi de ofte hænger fra et stativ eller fra storetrommen). Til venstre sidder Tam 1, eller den høje sidetam, og til højre for den sidder Tam 2, eller den dybe sidetam.
Den tredje tam, også kaldet Gulvtammen, står, som navnet antyder, på gulvet, til højre for højre ben, og er den dybeste af de 3 tammer. Tammerne bruges tit i det, man kalder "Trommefills", som typisk forekommer i overgange mellem rytmer eller dele af sange, eller i slutningen af bestemte stykker i en sang. De kan også bruges til at lave interessante trommerytmer med - alene, eller i kombination med stortromme, lilletromme og bækkener!
Metal trommesæt
Inden for Metalmusikkens værden, benyttes der typisk elementerne fra Rock-setuppet, bare med flere trommer og bækkener. Normalt minimum to Crash-bækkener, og helt op til fire eller fem Crash-bækkener er ikke unormalt. Derudover er der ofte tilføjet flere tammer - der kan være helt op til 5-6 tammer i alt. Ofte er der dog kun tilføjet en ekstra gulvtam som er placeret til højre for den eksisterende gulvtam fra Rock-setuppet. Personligt kan jeg dog bedre lide at placere de to gulvtammer modsat hinanden, altså på hver sin side af lilletrommen, som på billedet. Billedet blev taget inden INACAVE's koncert på KU:BE, Frederiksberg, September 2016.
Måske har du bemærket de små bækkener som sidder oven på crash bækkenerne, og vender på hovedet. Disse små bækkener kaldes Splash-bækkener, og er ligesom Crash-bækkener, bare meget mindre. Fordi de er mindre har de også en lysere og kortere lyd, og når man slår på dem, lyder det lidt som hvis man kaster en sten i et sø - heraf navnet "splash". Splash-bækkener er af typen "effektbækkener", og kan benyttes hvis man ønsker at kunne krydre sit trommespil med lidt mere end de normale dele af et trommesæt.
Derudover er der tilføjet et ekstra bækken yderst til højre. Dette kaldes et China-bækken, og er meget karakteristisk, både i udséende og lyd.
Det er formet som et crash bækken, men hvor der er et buk yderst i kanten. Med andre ord, er et China-bækken ligesom et Crash-bækken, men med et knæk, sådan så kanten faktisk går opad. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at man vender bækkenet på hovedet, sådan som det ses på nederste billede.
Lyden af et China-bækken er meget høj og meget skarp. Bukket i bækkenet giver en meget stor dissonans, som giver den skarpe og forvrængede lyd - det minder lidt om en kat der hvæser. China-bækkenet, eller andre effektbækkener med lignende lyd, er en del af langt de fleste Metal-setups.
Nu ved du lidt om, hvordan et trommesæt ser ud og hvad det består af. Klik Her for at læse videre om, hvordan trommer kan noteres på nodeform. Det viser sig, at det er meget nyttigt at kunne læse og forstå trommer på noder, når man skal lære at spille på dem.
Jeg håber du fandt artiklen hjælpsom. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du er interesseret i en gratis prøvelektion.